Clinical Supply Logistic Coordinator (Distributionen)


Bliv en del af en international konsulentvirksomhed inden for udvikling af lægemidler og hjælp kunder i Europa, USA og Asien med strategisk rådgivning og operationel support.

I KLIFO arbejder du sammen med højt specialiserede eksperter, der sætter pris på at have en fleksibel arbejdsplads. Sammen hjælper vi kunder i life scienceindustrien med at realisere deres projekter inden for forskellige terapiområder.

Bliv en del af et erfarent og dedikeret team

Vores Distributionsteam, som er en del af vores Clinical Trial Solutions (CTS) består af 13 dedikerede og erfarne medarbejdere der leverer individuelle logistik løsninger for vores kunder i hele verden. Teamet står for planlægning, koordinering, pakning og distribution af medicin til studier, samt varetage relationer til både interne og eksterne kunder.

Som Clinical Supply Logistic Coordinator, bidrager du med:

  • Planlægning og distribution af medicin til studier i hele verden
  • Opsætning af depot aftaler, samt afklaring af importkrav
  • Dialog og samarbejde med kunder og Supply Managers i CTS
  • Udarbejdelse af kundespecifikke distributionsopgaver og instruktioner
  • Udarbejdelse af forsendelsesdokumentation, forberedelse samt nedpakning af medicin
  • Koordinering og booking af transportører

Din baggrund og kvalifikationer

For at du får succes i stillingen, er det vigtigt, at du er proaktiv, struktureret, ansvarsbevidst og kan skabe relationer på tværs af afdelinger, hos kunder og andre interessenter. At du har et positivt mindset og ønsker at bidrage til en kultur præget af tillid og gennemsigtighed.

Derudover har du:

  • Erfaring med GMP og GDP
  • Kundeserviceminded og gode kommunikationsevner
  • Baggrund inden for Pharma, Spedition, logistik eller lignende
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale til arbejdsformål
  • Kvalitetsbevidst
  • Erfaring med IT

Hvorfor arbejde hos KLIFO?       

  • Bliv en del af en organisation, hvor medarbejderne og deres ekspertise er vores vigtigste aktiv.
  • Få en fleksibel arbejdsplads med en kultur, der bygger på tillid, transparens og respekt.
  • Kom til at arbejde sammen med nogle af de mest erfarne og dedikerede kollegaer inden for life science.
  • Bidrag med din ekspertise på tværs af forskellige terapiområder.
  • Vær med til at udvikle skræddersyede løsninger baseret på tværfagligt samarbejde.
  • Opbyg gensidigt værdifulde relationer med vores kunder.
  • Vær en del af en organisation, der ser vidensdeling som vejen til succes.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning til os på moc.ofilk@boj og mærk den Clinical Supply Logistic Coordinator senest den 5. oktober 2023. Skriv også venligst, hvor du har set dette stillingsopslag. Samtaler afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt Aske Engsbro-Jansson, Director på moc.ofilk@nossnaJ-orbsgnE.eksA eller +45 20 516 880 eller Carsten Lund, Team Manager på moc.ofilk@dnuL.netsraC eller +45 44 222 909.

KLIFO bruger udelukkende din ansøgning og relaterede persondata til håndtering af denne specifikke ansættelsesproces. Al persondata håndteres fortroligt jf. persondataforordningen (GDPR).

Placering

Glostrup, Danmark

Jobkategori

Clinical Supply Logistic Coordinator, Fuldtid

Ansøgningsfrist

5 October 2023

Contact

Aske Engsbro-Jansson
Director
+45 20 516 880
moc.ofilk@nossnaJ-orbsgnE.eksA


Om KLIFO   

  • 150+ medarbejdere
  • Kontorer i Danmark, Sverige, Tyskland og
    Holland
  • Hovedkontor i Glostrup, Danmark

KLIFO er en førende nordeuropæisk konsulent-virksomhed inden for udvikling af lægemidler.
Vi leverer end to end løsninger og samarbejder med virksomheder inden for biotek og pharma på tværs af terapiområder og discipliner. Vi bidrager med både strategisk rådgivning og operationel support.